Først en lille advarsel.
Hvis du er nybegynder, så er det ikke her, du aktivt skal starte dit keramik-eventyr.
Vent til du har fået øvelse og erfaring med alt det grundlæggende først, det finder du under "Materiale og teknik".
Kastanjeskålen her er en appetizer til et nyt afsnit (april 2020) - hvor jeg beskriver, hvordan jeg bruger plantedele som stempler i mit porcelæn og porcelæns-filigran. (Læs med nederst).
For at opnå noget kontrastfyldt til den skønne mørke og rustikke RAKU valgte jeg i 2012 også at forsøge mig med det hvide porcelæn.
Bl.a. inspireret af porcelæns-papirlerets egenskaber og muligheder, som jeg allerede kendte fra min raku-filigran, så gik jeg i gang med også at lave porcelæns-filigran.
Det papiragtige ved leret førte mig uvilkårligt tilbage til min barndoms papirklip - og som dengang faldt tankerne på H.C. Andersen. Derfor er noget af min porcelæns-filigran inspireret, ikke af hans papirklip, men af hans eventyr.
Fremgangsmåden er den samme som ved min raku, pladeteknik over en form beklædt med husholdningsfilm. Også her arbejder jeg med det udrullede ler skåret i strimler samt frit skårne eller udstansede figurer - kageudstiks-forme er perfekte til opgaven.
For at øge variationen og detaljerigdommen overfører jeg indimellem frihåndstegnede silhuetter til det udrullede ler, som jeg så skærer ud og anvender på samme måde som de udstansede figurer.
Hvis frihåndstegning ikke lige er din spidskompetance, så fungerer det lige så godt at lave silhuetterne ud fra dine egne fotos (foto-eksempel med rådyr nederst).
Et tip til overførsel af silhuetter til porcelæns-papirler.
Hvis du tegner din silhuet med en vandbaseret tuschpen, så kan du overføre den direkte til det fugtige udrullede ler.
Det gør du ved at vende silhuetten, så tuschsiden vender mod leret, og så rulle let henover, sådan at der er kontakt mellem den og ler overalt.
Lad det sidde et øjeblik og fjern så silhuetten igen. Nu skulle der gerne være en tydelig spejlvendt silhuet på leret, lige til at skære efter.
Silhuetten kan genbruges nogle gange, men det kan være en god ide at have en fotokopi af den til en anden god gang.
OBS: Hvis du står og mangler et puslespil, så kan det også laves i porcelæns-papirler. Se mere under Lysbilleder.
Endelig, og ikke mindst, så anvender jeg naturmaterialer i form af blade, blomster og frøstande, som stempler i leret. - Dette er faktisk blevet min mest anvendte teknik, som du finder en anvisning på nederst i teksten.
Formen får lov til at bestemme om arbejdet skal udføres ind- eller udvendigt. En høj skål f.eks. er nemmest at lave udvendig på den skål, som er valgt til form, men er samtidig sikrest at lave indvendig fordi leret skrumper under tørringen.
Så ved udvendigt arbejde er det ekstremt vigtigt, at frigøre emnet fra skålen straks det er læderhårdt nok til at holde formen, og inden det revner ifm. tørringen - det kan godt være en udfordring, specielt i starten.
Derfor og fordi succesraten er vigtig, anbefaler jeg, at du begynder med indvendige arbejder og stille og roligt får fornemmelsen for porcelæns-papirleret og dets væsen, inden du udfordrer det, og dig selv, med udvendige arbejder.
I starten er det også bedre at arbejde med en rimelig sikker godstykkelse og opleve at tingene lykkes, end at arbejde risikofyldt tyndt bare for at opleve at tingene kollapser.
Små revner i læderhårdt porcelæns-papirler kan sagtens repareres ved at lime kanterne med lidt vand på en lille pensel.
Kom vand på begge kanter langs revnen ad flere omgange, og vent så lidt, gentag til leret er tilpas blødgjort og klæbende. Nu kan kanterne trykkes forsigtigt sammen igen og evt. tørres med en hårtørre.
Store revner er mere udfordrende, fordi de hurtigt kan få hele skålen til at kolapse. Og selvom det måske lykkes at redde den, så husker leret, og skålen vil sandsynligvis blive vind og skæv under brændingen.
Så spar tiden hvis der er store revner, kasser skålen og start på en frisk - leret genanvender du selvfølgelig.
Under arbejdet er det vigtigt hele tiden at trykke de nye samlinger så tilpas sammen at de holder, men samtidig undgå at trykket ødelægger motivet og strukturen.
Når skålen er færdig, og den er frigjort fra formen, slutbehandles den både ind- og udvendig. Slikker kan med fordel anvendes til forstærkning, hvis der er svage samlinger.
Den sidste og afgørende del af arbejdet, består i at benyttes vand og pensel eller fingrene til at blødgøre alle skarpe kanter og fjerne evt. rynker efter husholdningsfilmen. Et nørdet men hyggeligt modelleringsarbejde.
Fordi emnerne forbliver uglaserede, er det vigtigt at være omhyggelig med denne slutbehandling. For hvor glasering har en udglattende effekt på skarpe kanter, så forbliver de skarpe her.
Et sidste tip mod revner i tynde porcelæns-arbejder:
Sæt gerne emnerne i ovnen efterhånden som du fremstiller dem, og mens de har lidt restfugtighed i sig.
Så er de stadig smidige og reagerer (måske) ikke med revner, hvis du kommer til at sætte dem lidt hårdt eller udsætter dem for stød.
Når ovnen er fyldt, brænder jeg porcelænet, som var det stentøj, men hvor jeg forgløder og stentøjsbrænder i en og samme arbejdsgang. Mere præcist, så kører jeg en forglødning op til 650 grader C og fortsætter så direkte med at stentøjsbrænde op til 1260 grader C.
Efter i en periode at have arbejdet med den uglaserede, mathvide og transparente porcelæns-filigran, kom ønsket om lidt farve, men uden at det skulle gå ud over det spinkle og lette udtryk.
Almindelig glasur havde jeg afprøvet og fundet uegnet, fordi den stjal transparensen, øgede godstykkelsen og slet ikke stemte overens med det jeg ville opnå, nemlig noget akvarelagtigt, som ville passe godt til det spinkle og papiragtige. - Jeg ville også helst bevare så meget som muligt af den matte overflade.
Via facebook stødte jeg på John Shirley, en meget dygtig og erfaren keramiker som arbejder netop med det akvarelagtige udtryk på sit porcelæn - og han gør det meget virtuost. Via hans facebook-opslag og hjemmeside kunne jeg læse mig til, at han anvender opløselige salte til at farvelægge sine smukke skåle.
Indtil videre - og efter en række forsøg - har jeg gode erfaringer med to af John Shirleys opløselige salte, nemlig:
Fremgangsmåde: Begge opløser jeg i vand i forholdet 1:10 og påfører opløsningen med pensel, nærmest som er det akvarelmaling der er tale om. Man behøver ikke at forgløde emnerne først, men kan male dem direkte i læderhård eller tør tilstand.
Farven kan intensiveres ved at føre penslen langsomt over skærven, som derved suger mere, og ved at påføre flere lag ovenpå hinanden. Farven kan tilsvarende nedtones ved at foretage hurtige penselstrøg hen over skærven, som derfor ikke kan nå at suge så meget.
Det er lidt som at male i blinde og med usynligt blæk, for farven er meget svag, grænsende til det usynlige og viser sig først når ovnen åbnes efter brændingen.
Ligesom ved min porcelæns-filigran brænder jeg kun emnerne en gang, hvor jeg først kører en forglødning op til ca. 650 grader C og derefter straks fortsætter med stentøjsbrænding videre op til 1260 grader.
Tilføjelse pr. 18-1-2015: Senere erfarede jeg, at John Shirley selv var inspireret af den norske professor Arne Åse, som oprindeligt har udviklet teknikken og også udgivet bogen om emnet: "Water Colour on Porcelain" (Norwegian University Press 1989).
Tilføjelse pr. 12-12-2015: Tilfældigt opdagede jeg, at Arne Åse nu også har en Facebook-side, hvor han deler ud af sin erfaring med så rund hånd, at det ligner egentlig undervisning. Det sker i form af både tekst, fotos og videoer. Så hvis du vil vide mere, så tag på "opdagelsesrejse" inde på hans side.
O.B.S - Det her er vigtigt.
Forhandler:
Jeg har fundet frem til firmaet www.skolebutik.dk, som lod sig overtale til at handle med mig, selvom jeg ikke repræsenterer nogen skole. - Men, som nævnt ovenfor, så kræver samhandelen at man er momsregistreret.
Til mine "forsteninger", som f.eks. er japanlygter, mosser, lav og andet fra naturen, laver jeg en tynd grød/tyk fløde af mit porcelæns-papirler ved at opløse leret i vand.
Fremgangsmåde: Jeg kommer vand i en stor skål eller en spand og tilsætter leret i mindre klumper. Jeg lader blandingen stå et døgns tid eller to med flere omrøringer undervejs og tilførsel af mere vand indtil konsistensen er passende.
Når "lergrøden" er klar dypper jeg japanlygterne, mosset eller lavet direkte i den. Efter naturlig tørring, som godt kan tage flere dage, foretages en ny neddybning og tørring.
Alt efter "lergrødens" konsistens er 3-4 neddybninger og tørringer det optimale for at opnå tilpas styrke uden at den endelige form mister det naturtro og bliver for klumpet.
Om emnerne er nyplukkede og friske eller tørrede før brug er ikke væsentligt - det væsentlige er at grøden ikke er så tyk at "forsteningen" falder sammen pga. vægten, men heller ikke så tynd at den klasker sammen pga. vandopsugning. - Her er man nødt til at prøve sig frem.
Brændingen er ligesom ovenfor en kombineret forglødning og stentøjsbrænding op til 1260 grader C.
Når leret er udrullet i pladeteknik, placerer jeg plantematerialet ovenpå, og ruller endnu et par gange, så materialet kommer godt ned i leret og på den måde laver et fint aftryk.
Så skærer jeg planteaftrykkene ud, jo mere deltajeret det gøres, jo mere filigran bliver resultatet. Jeg lader planten blive på leret så længe som muligt, det beskytter aftrykket.
Jeg skærer gerne i flere omgange - en første grov, bare for at adskille delene, og så en anden og måske tredje for at få en fuldendt detaljeret udskæring.
Jeg samler og ælter det tiloversblevne ler undervejs, og pakker det i plast. Med lidt held så kan det genbruges direkte uden genopfugtning.
Den lille billedserie herunder viser nogle af detaljerne.
Kig gerne med under Materiale og teknik og ordforklaring, hvis du vil have uddybet teknikker og fagudtryk.