Unika keramik og akvarel.
Unika keramik og akvarel.
Har du lyst til at arbejde med keramik på hobbyplan, men mangler et sted at begynde?...så er denne side mit bedste "tilbud" til dig.
I efteråret 2009, hvor jeg selv var helt ny i "legen med leret", ledte jeg med "lys og lygte" efter praktisk viden om valg af materialer og teknikker, når man nu helst vil arbejde med keramik på egen hånd.
Jeg fandt da også mange guldkorn spredt rundt omkring, lidt hist og lidt pist. Men fordi jeg var en meget ivrig og utålmodig nybegynder, savnede jeg et sted med en samlet vejledning - sådan en hvor jeg kunne komme i gang lige her og nu - og helst i går.
For at hjælpe dig, som er i samme situation, besluttede jeg allerede der i 2009, at lave vejledningen selv, og mens jeg stadig havde alle begynder-spørgsmålene og -vanskelighederne i frisk erindring.
Jeg stiller altså mine tidlige erfaringer til rådighed for dig helt gratis.
Til gengæld beder jeg om, at du bruger siden her, som var det en hobbybog, til at slå op i eller læse grundigt, alt efter temperament og lyst.
Vigtigt - et par betingelser.
Undlad kontakt:
Hvis du ikke finder svar på dit/dine specifikke spørgsmål, så undlad venligst at kontakte mig, for at få svaret.
For jeg har desværre ikke tiden til at svare den voksende skare, som kontakter mig for personlige råd eller forespørgsler om private kurser.
For jeg underviser ikke og overlader til andre at arrangere kurser.
Ophavsret:
For både din og min skyld, så lad dig endelig inspirere, men lad være med direkte at kopiere mig. Det gælder både tekst, fotos og keramik her på siden, som jeg har den fulde ophavsret til.
På forhånd tak for at du respekterer betingelserne - og værsågod, der er serveret, det er gratis - og det er slet ikke så svært.
Jeg anvender flere forskellige lertyper til mine arbejder i pladeteknik og modellering - hvilke finder du under favorit-lertyper og glasurer.
Derudover nogle få udvalgte glasurer (samme link). Glasurer som jeg for stentøjs-glasurernes vedkommende køber færdigproduceret i pulverform til opblanding i vand. Mine raku-glasurer laver jeg selv af indkøbte råvarer (forhandleroplysninger, se note 3).
Nogle få raku-glasur-opskrifter finder du ligeledes under rakulertyper og rakuglasurer.
Mit værktøj er en blanding af professionelt pottemagerværktøj, og hvad jeg selv finder på at anvende fra...
F.eks. kan man ved pladeteknik sagtens bruge en billig kagerulle til at rulle leret ud med. Men den dag man står med en lerrulle med stålkuglelejer, så oplever man glæden ved at have kvalitetsværktøj, for udrulningen bliver lettere og arbejdsglæden derfor større.
Det allervigtigste og grundlæggende værktøj er imidlertid dine egne hænder og fingre, hvor eneste kvalitetskrav er, at de er "skruet nogenlunde rigtigt på".
På fotoet ser du små bregner som forsigtigt er trykket ned i det stadig bløde ler med fingrene - og mens leret stadig sidder på formen (en glasvase).
Lerskallen er skåret op i 2 halvdele - dette for at den ikke skal revne, mens den tørrer til læderhårdt, og så den kan tages af formen igen.
Min mest brugte teknik er pladeteknik.
Ved pladeteknik har jeg brug for forme til mange af mine emner.
De fleste af disse forme har jeg i forvejen, f.eks.:
Det er underordnet hvilket materiale formen er lavet af, blot den er rimelig formstabil. Har jeg ikke en passende form, så laver jeg den selv i karton, som jeg klipper ud og derefter taper sammen. F.eks. er mine kamæleoner lavet i pladeteknik over en hjemmelavet kropsskabelon i karton. - Hale, hoved og ben er modelleret op og efterfølgende sat på.
Inden jeg anvender formen, dækker jeg den først af med husholdningsfilm. Dette er vigtigt, for at leret ikke skal klæbe fast til den.
Min 2. mest brugte teknik er modellering.
Til modellering anvender jeg også en blanding af professionelt og forhåndenværende værktøj. Hvor hænderne igen er absolut primære arbejds-redskaber til at ælte, forme og modellere med.
På billedet ser du krukken, efter at den i læderhård tilstand er taget af formen, samlet med slikker og tørret, derefter forglødet og siden glaseret med Hawaiian Copper Blue.
Til sidst er krukken rakubrændt efterfulgt af en let reduktion (avispapir) i en beholder med låg på.
Du finder flere detaljer under min raku.
Til en begyndelse behøver du ikke ret meget - din første indkøbsliste ser måske sådan ud:
Nedenstående har du nok i forvejen:
Senere får du sikkert brug for:
*) (Tilføjelse pr. 28-9-12): Erstat gerne sigten med en stavblender, det er hurtigere og virker lige så godt.
Tips 1: Genvej til overfladestruktur ved pladeteknik.
Ved pladeteknik kan du nemt skabe en speciel overfladestruktur, allerede under udrulning af leret.
Som underlag udvælger du et stykke stof eller andet med overflade-struktur. F.eks. giver groft sækkelærred en grov stoflig struktur og en hæklet dækkeserviet giver et hæklet udtryk osv.
Prøv f.eks. også tapet-rester med struktur. - Men måske skal du pakke ind i husholdnings-film først, det afhænger af tapetets klæbeevne.
Tips 2: Køb et skrivebordsunderlag i plast...
...og sy et betræk til det i det stof, som du vil anvende til udrulningen.
Sy betrækket som var det et hovedpudebetræk, lige til at trække på. Men så det er stramt, for det udvider sig, når det bliver vådt.
Nu er det meget nemmere at undgå folder under udrulningen, og det er nemt at flytte rundt med en plade udrullet ler på underlaget. Leret slipper nemmere og du slipper for at se på trævler og krøllede klude.
Hvis strukturen er underordnet, og du ikke lige har mod på syarbejdet, så kan bagsiden af en rest voksdug også bruges til formålet.
Tips 3: Håndtering at lerrester.
Når du arbejder med ler bliver der altid nogle lerrester undervejs.
Disse kan du bare lade tørre og så efterfølgende anvende til slikker, ved at røre dem op med vand.
Men har du slikker nok i forvejen, så kan du også straks pakke de stadig fugtige lerrester i plast eller en beholder med tætsluttende låg.
Tips 4: Blomsterforstøver.
Hvis lerresterne virker lidt tørre, så forstøv vand på dem med en blomsterforstøver.
Så kan de efter nogen tid æltes og rulles ud og anvendes igen = intet spild.
Samme blomster-forstøver er også god til fugtning af emnet under arbejdet, samt til fugtning af en form før den pakkes ind i husholdningsfilm.
Filmen hæfter i så fald nemmere til overfladen. Men teknikken kræver selvfølgelig at formen tåler vand.
Tips 5: Gips- eller træplader.
Sørg for at have gips-, træplader eller lignende, tilskåret i forskellige størrelser, til rådighed.
Dem opbevarer du dine emner på, både under forarbejdningen som under tørreprocessen.
Så undgår du at håndtere emnerne mere end højst nødvendigt og minimerer trykskader o.l.
Læg gerne avispapir imellem emnerne og pladerne, det er godt til at suge overskydende fugt og mindsker risikoen for at pladerne slår sig.
Tips 6: Opbevaring under tørring.
Når et emne er færdigbearbejdet, hvilket kan tage fra timer til dage, så skal det helst have lov til at tørre langsomt.
Derfor stiller jeg det køligt, og helst med et stykke plastik over de første par dage.
Specielt ved pladeteknik, hvor der bruges slikker til at samle delene, er det vigtigt med lang tørretid.
Det gør emnet mere robust, mindsker revnedannelser og at der opstår skævheder pga. uens tørring af emner med varierende godstykkelse.
Tips 7: Anvendelse af hårtørrer.
Med omtanke kan du bruge en hårtørrer, hvis du har akut brug for hurtig tørring af mindre områder på et emne.
Eksempelvis hvis emnet er for vådt til at kunne bære sig selv.
I så fald, tør kun så meget at det lige kan holde sig oprejst. For det sikreste, for et godt slutresultat, er altid langsom og naturlig tørring.
Tilføjelse pr. 22-2-13: Min erfaring er dog, at spinkle emner i porcelæns-papirler er en undtagelse og er ligeglade med tørretiden.
Tips 8: Anvendelse af stavblender ved klumpet glasur.
En glasur der har stået i længere tid kan, ved oprøring, vise sig at være så grynet, at den skal igennem en møjsommelig ny sigtning.
En dag jeg var lidt doven, fik jeg ideen at prøve at bruge en gammel el-stavblender i stedet for, og se hvad der skete ved det.
Der skete det, at grynene var pist væk - og ideen er hermed givet videre.
Ja, man kan virkelig bruge mange ting fra køkkenet i arbejdet med leret!
Forglødning af stentøj og raku.
Når emnerne er gennemtørre, skal de igennem den første brænding - forglødningen - typisk ved 1000 grader C.
Det gør jeg i min 120 l toploader elovn (fra Cerama), hvor jeg sædvanligvis bruger standardprogrammets normal-forglødning.
Modsat stentøjsglasur-brændingen kan man ved forglødningen stille tingene tæt sammen - og robuste emner kan endda stables, så der kan være mere i ovnen.
OBS: Du finder meget mere info om forglødning i f.eks. Ceramas onlinekatalog og i manualen til din ovn.
Glasering af stentøj og raku.
Når emnerne er kølet ned efter forglødningen er de klar til glasering.
Jeg bruger flere forskellige teknikker - sammen og hver for sig - herunder:
OBS: Bliv klogere på begreberne under ordforklaring.
Glasurprøver.
En uundværlig hjælp til valg af stentøjs-glasurer er, at du laver dine egne glasur-prøver, på de forskellige lertyper du vælger at arbejder med.
Så bliver det muligt at vælge lertype og glasur rigtigt fra starten af en opgave, og det gør sammensætningen af flere glasurfarver betydeligt nemmere.
Du finder en oversigt over købeglasurer, f.eks. i Ceramas katalog.
Køb gerne flere glasurprøve-pakninger indenfor det farveområde du ønsker dig, for det foto du ser af en glasur og dit endelige resultat vil sjældent blive helt ens, og så er det godt at have 3 eller flere prøve-resultater af f.eks. matblå at vælge imellem.
Tag positivt imod de farver du opnår, også selvom de ikke svarer til dine forventninger - og glem alt om at kopiere en bestemt glasur eller glasureffekt du har set et sted, for den er sandsynligvis firmaets eller keramikerens egen og "hemmelig-stemplet."
Stentøjsglasurer er ret forudsigelige, så et bestemt udseende kan derfor planlægges, når du altså først har gennemført en række af dine egne prøvebrændinger.
Modsat er det med rakuglasurer - de arter sig aldrig helt ens fra gang til gang - så her er der ingen ide i, at lave små brik-glasurprøver.
I stedet laver jeg prøver med 3-4 forskellige glasurer i opdelte felter på samme emne, f.eks. en lille krukke.
Så får glasurerne nøjagtig samme vilkår under brænding og reduktion og kan bedre sammenlignes.
OBS: Under ordforklaring finder du info om selve glasur-tilberedningen.
Logbogføring - alternativet til "glemmebogen".
Jeg fører logbog over det meste jeg laver og altid over mine eksperimenter og prøver.
Specielt når det er raku jeg arbejder med, er jeg omhyggelig med at notere alt ned undervejs. For det er en stor hjælp til senere, når jeg f.eks. ønsker at "efterligne" et glasur-resultat jeg har haft før.
Ved raku er det umuligt at opnå nøjagtig samme resultat to gange, men ved at sørge for ens betingelser, kan man nemmere skabe noget der ligner.
For at det skal være mest muligt sammenligneligt, nemt at finde tilbage til og ikke alt for tidskrævende hver gang, har jeg lavet to skemaer til dette lidt trælse administrative arbejde - et til mine stentøjsbrændinger og et til mine rakubrændinger.
Skemaerne, såvel nye blanke som tidligere udfyldte, opbevarer jeg i en faneblads-opdelt brevordner, som er med mig udendørs, når jeg rakubrænder. Så kan jeg notere ned undervejs i arbejdet, når der er en ledig stund.
OBS: Du kan se og kopiere de to logskemaer via linkene ovenfor.
...eller endnu bedre, du kan lave dine egne skemaer, som passer til dig og den detaljeringsgrad du ønsker.
Eksempel på en form:
En svensk elg som kage-udstiksform (fra IKEA).
Den anvender jeg bl.a. til mine stiliserede elge.
De fleste kage-udstiksforme kan anvendes, kun fantasien sætter grænser.
Eksempel på glasurprøver:
Nogle af mine stentøjs-glasurprøver fra 2009, hvor hver glasur er anvendt på de 3 lertyper, som jeg arbejdede med dengang.
Jeg forlod hurtigt stentøjet og stentøjs-glasurerne igen, for jeg kastede al min kærlighed på rakuen - og siden også porcelænet.
Efter glaseringen er emnerne klar til den sidste brænding - glasurbrændingen - typisk ved 1250 grader C.
Da glasuren nemt beskadiges og skaller eller smitter af på dette stadie før slutbrændingen, er det om at "holde tungen lige i munden" ved flytning af emnerne, og når de sættes ned i ovnen.
Det er altid noget af et puslespil, at få placeret så meget som muligt i ovnen, men uden at tingene rører ved hinanden og "klistrer sammen" under glasurbrændingen.
Det er anbefalelsesværdigt for ikke at sige nødvendigt at give ovnpladerne en grundig omgang pladevask/separator og lade dem tørre igen, inden man anvender dem ved glasurbrændingen. Så får de et betydeligt længere liv, fordi glasurdryp nemt kan skrabes bort igen uden at ødelægge ovnpladen.
Det er altid spændende at se hvad ovnen indeholder efter endt brænding. Er det lykkedes, er det som forventet eller måske noget nyt, uventet og spændende?
Som med så meget andet - stol ikke på alt hvad du læser og hører (heller ikke nødvendigvis ovenstående).
Gør meget hellere dine egne erfaringer, for ofte er tingene slet ikke så indviklede og besværlige, som de nogle steder bliver beskrevet.
...og det der fungerer perfekt for den ene, er ikke nødvendigvis optimalt for den anden, fordi vi alle har forskellige måder at indlære og arbejde på.
Vi er alle unikke - og har hver især vores unikke formsprog og udtryk.
Så lad dig inspirere af andre, men skab dit eget - for du kan godt, det er meget sjovere og livet er for kort til "kopivarer."
Spring ud i det - ved at eksperimentere finder du sandsynligvis en ny måde at arbejde med leret på - din helt personlige og unikke måde.
Siden opdager du måske, at der er andre der anvender samme teknik, sandsynligvis fordi den i virkeligheden er alment kendt. - Sådan var det i hvert fald for mig, for jeg var selvfølgelig ikke den første med hverken hårtørreren eller stavblenderen.
Men det er ligegyldigt, for det er oplevelsen, af at finde ud af tingene selv, der er så meget større end at læse og spørge sig frem til alt.
Den tid som du sparer, ved ikke at søge oplysninger om alt inden du går i gang, den bruger du så på selv at være kreativ fra dag et af. - Og det er det, der er det sjove og udviklende, for du lærer mest af egne eksperimenter, succeser og ikke mindst fejl.
Glem derfor ikke at eksperimentere og prøve nyt.
Det kan være fristende at gentage det sikre, det som lykkes hver gang. - Det er der for så vidt heller ikke noget i vejen med, bortset fra at det hurtigt bliver til stilstand og derfor gabende kedsommeligt.
Det er i udfordringen af materialet og ideerne at gnisten bevares, og det unikke resultat opstår.
Det er undervejs i processen med at skabe noget nyt at spændingen, optagetheden og følelsen af at være levende og til stede i nuet er størst - det er her følelsen af lykke opstår i glimt.
Lyt gerne til hvad andre siger og mener, men gør ikke deres erfaringer til dine begrænsninger.
Sæt dine tanker, ideer og teorier fri - afprøv dem, uden at tænke for meget på hvad der håndværksmæssigt og teknisk er muligt. - For det umulige findes ikke, før du selv har afprøvet grænserne.
Kombinationen af materialet, dine ideer, din kreativitet, din personlighed, fingersnilde, vovemod og tilfældigheder kan føre til det mest utrolige.
Her ser du eksperimentet med det gamle trillebørhjul - et eksperiment som består i at udsætte de tynde rakusejl for vind og vejr året rundt.
Raku tåler hverken sol eller frost, siger de. - Jeg vil gerne selv erfare hvor grænsen går.
Unika keramik og akvarel.
