Unika keramik og akvarel.
Unika keramik og akvarel.
Rakukeramik har sin historiske oprindelse i Japan, og er en speciel japansk teknik indenfor keramik-brænding - dens oprindelse stammer helt tilbage fra det 16. århundrede.
Raku museet i Kyoto har en stor samling af de tidligste raku-arbejder - bevaret til glæde for eftertiden.
Det nærmeste man kommer en oversættelse at det japanske ord "raku" til dansk er:
"Velvære, glæde og fornøjelse."
Raku og japansk te-ceremoni hænger uløseligt sammen.
For i Momoyama-perioden hvor feudale krigsherrer - også kaldet shoguns - regerede med militærisk hjælp fra samuraierne, var der en stor og anerkendt te-ceremoni-mester, som præsenterede sin søns te-ceremoni-keramik for en dominerende shogun.
Keramikken faldt ubetinget i shogunens smag og han skænkede derfor navnet Raku til denne familie, hvor det fortsat anvendes af efterkommerne.
I Japan refererer raku kun til te-ceremoni-relaterede emner, traditionelt produceret af disse efterkommere.
De klassiske raku-emner bliver brændt hurtigt, men ved lav temperatur, derefter fjernet fra ovnen, mens de stadig er varme og enten placeret i vand eller fri luft til hurtig afkøling.
Japanerne anvender ikke de reduktionsteknikker, som vi i vesten gør så meget ud af. - Og dette udgør, sammen med det frie eksperimenterende vestlige formsprog, den væsentligste forskel på japansk og vestlig raku, da fremgangsmåden i øvrigt som udgangspunkt er ens.
I nutiden anvendes og videreudvikles raku-brændingen i stigende grad af keramikere - ikke kun i USA hvor vestlig raku begyndte - men overalt i verden.
Alle der beskæftiger sig med raku bliver uvilkårligt fascineret af det - er man først begyndt kan man ikke stoppe - for uanset om man er skaber eller iagttager så "fængsler" raku-keramikken......
....hvorfor? - Min personlige "fængsling" kan du læse mere på siden Min raku.
Men almindelige glasurer, lertyper og keramikovne kan også anvendes. Det forudsætter bare at man allerede kender til raku-brændingens specielle vilkår og begrænsninger, samt kravene til materiale og teknik - eller har tid og mod nok til at gøre sine egne erfaringer og måske på den måde skabe noget helt nyt og spændende.
Når dette er sagt, så indrømmer jeg gerne, at jeg selv fra den spæde og usikre start valgte det sikre og anskaffede ler, glasur-ingredienser og ovn specielt egnet til raku.
Raku-brændingen er nemlig påvirket af så mange faktorer, at resultatet aldrig er helt til at forudsige - heller ikke for en øvet keramiker. Så for en uøvet er en sikker start "guld værd" og øger chancen for at få held med rakubrændingen allerede fra dag et af. Det giver mere mod og meget større appetit på fortsættelsen.
De resultater jeg opnår, når jeg raku-brænder om vinteren, vil stadig, og alt andet lige, være forskellige fra lignende brændinger resten af året, alene pga. vejrets, indflydelse (vind, luftfugtighed og temperatur). Men det er netop denne uforudsigelighed, som gør rakuen så fascinerende og spændende hver gang, både for den nystartede amatør såvel som for den øvede professionelle.
Unika keramik og akvarel.
