Når pejseilden drager.

Min lyst til at arbejde med raku opstod i efteråret 2008. Jeg havde på daværende tidspunkt været sygemeldt med alvorlig stress igennem længere tid og nærmede mig uundgåeligt en førtidspensionering.

At tanken opstod havde flere årsager:

Min mand og jeg havde netop købt et ældre svensk hus hvor de gamle ildsteder stadig var intakte.

Jeg har altid været fascineret og tiltrukket af ilden. Så da jeg nu sad ved min første selvejede åbne pejs, begyndte jeg at fantasere om, hvad jeg kunne bruge ilden til - ud over opvarmning, hygge og fascination.

Samtidig havde jeg også behov for at finde en erstatning for det tabte arbejdsliv - noget meningsfyldt at stå op til - men hvor jeg nu selv bestemte både tid og tempo.

Yderligere var min kreativitet så småt ved at "vågne op igen", efter at have været fraværende gennem længere tid netop pga. stress.

I starten tænkte jeg bare på enkle "ting formet i ler", som så blev lagt i pejsen og brændt. F.eks. perler og små hekse ligesom i Sankt Hans bålet.

- "Pejseilden og min livssituation blev således min inspiration til at begynde arbejdet med keramikken" -

Jeg prøvede faktisk at raku-brænde føromtalte ler-perler i pejsen, efter at vi havde fået sat en pejseindsats i.

Eksperimentet lykkedes også og gav mod på mere - meget mere. Men jeg fravalgte dog hurtigt eksperimenterne med husets primære varmekilde. Der er trods alt tale om et særdeles tørt og brændbart træhus.

Huset hedder i virkeligheden "Furutorpet", men det er næsten umuligt at udtale på korrekt svensk, så vi kalder det "Rombergshytten", til minde om den forrige ejer forfatter og litteraturprofessor Bertil Romberg.

Vi brugte et år på at gøre "Rombergshytten" til vores. Men i sensommeren 2009 var det tid til at afprøve keramikken mere seriøst, og jeg tilmeldte mig et modul i "Keramik og stentøj" hos LOF Slagelse. Et sådant kursus kan varmt anbefales til en begyndelse.

Kort fortalt: Da jeg nogle uger senere stod med mine første færdige arbejder i hånden, var jeg sikker i min sag:

"Det her brænder jeg for!"

Jeg valgte herefter at gå solo, og overvejede indledningsvis selv at bygge en brændefyret jordovn. Men de nedbørsrige somre 2009 og 2010 fik mig på andre tanker. En våd jordovn er ikke meget bevendt.

Efter undersøgelse af mulighederne og en række overvejelser, endte jeg med, i efteråret 2009, at købe min Skutt 120 l toploader elovn hos Cerama til forglødning og stentøjsbrænding.

Indrømmet, en noget dyrere løsning end den brændefyrede jordovn, som først tænkt, men dejligt effektiv uanset vejret.

Efter et spændende og lærerigt år på egen hånd, med keramikken generelt og stentøjs-brænding i særdeleshed, supplerede jeg, i efteråret 2010, med en mobil raku-ovn, lavet af en gammel olietønde.

Man kan sagtens selv bygge en sådan raku-tønde, men jeg valgte den nemme og hurtige løsning og købte den hos KG-Raku.

Ovnen er grim som "arvesynden", men der kommer de smukkeste rakubrændte ting ud af den.

Så efter et års selvstudie og selvdisciplin med at lære de grundlæggende teknikker, var jeg nu nået til det, jeg hele tiden havde villet, nemlig RAKU! Det var kort om min tilgang til raku.

P.S: Dette var side 1 af 6 om RAKU. - Læs mere på næste side "Raku - hvor begynder man."

Min tilgang til raku - et spændende selvstudie

Når pejseilden drager.

Min lyst til at arbejde med raku opstod i efteråret 2008. Jeg havde på daværende tidspunkt været sygemeldt med alvorlig stress igennem længere tid og nærmede mig uundgåeligt en førtidspensionering.

- "Pejseilden og min livssituation blev således min inspiration til at begynde arbejdet med keramikken" -

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk