Priser (inkl. moms) fra DKK 650,- til DKK 2.800,-
Ligesom det gælder for os mennesker, så kan en anonym keramikkrukke også tilføres noget unikt ved hjælp af en hovedbeklædning i form af hue, hat, tørklæde o.l.
Når jeg laver lågkrukker i raku, så glaserer og brænder jeg ofte krukkerne først, for at have et sikkert resultat farvemæssigt, før jeg beslutter glasuren til låget. For en krukke skal måske have tilført farveknald i låget, en anden en diskret hat i matchende farve. Nogle gange kan jeg genbruge en hovedbeklædning fra mit lille "restlager".
Derfor giver jeg tit mine lågkrukker navne som ender på.....m/tophat, ....m/dullehue osv.
Der hvor låget er en simpel rund udskæring i krukken, og der blot er brug for et greb, anvender jeg måske en smuk sten, en grenstump eller en lykke lavet af lædersnøre. For også her lader jeg naturmaterialer indgå hvor det er smukt, naturligt og muligt.