Dette ekstra lys måtte gerne være rent hyggelys, som kunne opbløde mørket ude i krogene. Og gerne tændt inden det bliver så mørkt, at der er brug for at tænde det primære lys.
Jeg placerer dem f.eks.:
På sengebordet er en lysskulptur, som tændes om natten, ikke forstyrrende for den som sover ved siden af. Men den vil give adgangslys nok til at finde vej til toilettet.
På et børneværelse fungerer en lysskulptur også fint som vågelampe. Men sørg for at sætte den højt og sikkert. For selv om den er i højtbrændt porcelænsler, så er det ikke sikkert, at den overlever et fald fra en hylde eller kommoden.
Min fascination af ugler, en fascination som har rødder helt tilbage i barndommen, er årsag til at mange af mine lysskulpturer i porcelænsfiligran bliver til netop lysugler.
Men du finder også lysørne og de mere udefinerbare lysende fantasivæsener her i undergalleriet.
Uanset om det er lysugler, lysørne eller lysæg, så har de hver sin personlighed og helt eget unikke udtryk.
Der hvor de ligner hinanden mest er i bunden, hvor de alle har et ensartet hul, som er stort nok til et tændt fyrfadslys eller endnu bedre en uplight lyskilde, som ikke soder skulpturen indvendig.
En NYHED i efteråret 2022 er disse unika halvmåne lysskulpturer eller bord-/væglampeskærme i porcelænsfiligran, som du nu finder øverst i galleriet nedenfor.
De er håndfremstillet en ad gangen og i min sædvanlige stil med udskårne planteaftryk i porcelænspapirler, f.eks. ahornblade, følfodsblade og bregner.
De kan frit anvendes lodret væghængt på et lille søm eller en lille skrue, eller vandret liggende ude i græsset (illustration), eller måske bedre inde i en vindueskarm, på et bord eller en hylde.
Lyset kan være en LED E14 pære, hvis ledning føres op nedefra så fatning m/pære hviler i den V-formede bund af skulpturen.
Lyskilden vil da være lidt under midten i skulpturen, og lyset spredes ud derfra.
Man kan også placere en lille LED-juletræskæde på batteri inde i halvmåne lysskulpturen.
Eller helt undlade lys og bare anvende den, som netop en lille skulptur.
Fra en anden fantasiverden, vi kan jo kalde den arkitekturfantasi, kommer "Turning (a)horn" - 2 elskende lysvæsener inspireret af bygningsværket Turning Torso i Malmø og lavet til en udstilling på Luftkastellet, Malmø, som jeg deltog i tilbage i 2016.
Der er her tale om mixed-media, hvor selve skulpturerne igen er i højtbrændt porcelænspapirler, mens podiet er drejet i træ.
Skulpturdelene er samlet over et kohorn deraf efternavnet (a)horn, og de står frit på det fælles podie, så de kan drejes rundt og henholdsvis ind imod eller væk fra hinanden alt efter humør.
Mine lysæg er lavet med et hul i bunden, som er stort nok til et fyrfadslys eller endnu bedre en uplight lyskilde, som modsat lyset ikke soder lysægget indvendigt.
Lysæggene er ligesom de andre lysskulpturer bygget op over en form, i dette tilfælde et stort glasæg.
Fælles for alle lysskulpturerne er, at de er lavet i en kombination af udskårne porcelænslersaftryk af blade eller andet naturmateriale, og samlet i lappeteknik, måske kombineret med minipølseteknik.
Priseksempler:
Halvmåne lysskulpturer (D: 10 x B: 7,5 x L:36 cm) - DKK 1.200,- inkl. moms, ex. lyskilde.
Lys-æg (H: 13 x dia. 10 cm) - DKK 750,- inkl. moms, ex. lyskilde.
Små følfods-ugler (H: 11 x d. 8-9 cm) - DKK 975- inkl. moms, ex. lyskilde.
Mellem følfods-lysugle (H: 27 x dia. 15-20 cm) - DKK 2.800,- inkl. moms, ex lyskilde.
Stor følfods-vægugle (H: 37 x D: 22 x B: 24 cm) - DKK 4.800,- inkl. moms, ex. lyskilde.
Stor følfods-bordugle (H: 32 x D: 15 x B: 24cm) - DKK 4.800,- inkl. moms, ex. lyskilde.