Disse unika porcelænskrukker og -vaser med naturaftryk er tænkt som noget unikt og smukt for øjet at se på, hver af dem et lille kunstværk i sig selv. - Men de kan altså også sagtens anvendes som urtepotteskjulere eller vaser i en håndevending. For de er glaseret både ud- og indvendigt og derfor er 100 % vandtætte og nemme at rengøre.
Her er de fleste præsenteret udendørs i det grønne - eller i sne - alt efter hvad årstiden byder på. Men nogle også indendørs på en lige så kontrastfyldt enkel og sort baggrund, men stadig solo uden pynt.
For jeg lader det være op til dig og din fantasi, at kreere en passende buket blomster, tørrede græsser eller noget helt tredje til at sætte i.
Der findes typisk kun en eller ganske få af hver. Men hvis du vil have flere, som passer sammen, så modtager jeg gerne bestilling.
Priser (inkl. moms) fra DKK 600,- til DKK 2.800,-