Altid åbent efter aftale betyder helt enkelt, at hvis du gerne vil opleve min unika keramik, porcelæn og/eller akvareller i virkeligheden, så kontakt mig og vi aftaler dit besøg her i mit fysiske Galleri og Butik, som er beliggende ca. midt imellem Markaryd, Halmstad, Hylte, Unnaryd og Ljungby.
Adressen er:
Dit besøg kan i princippet være såvel ugen rundt som året rundt.
Du er hjerteligt velkommen.
Jeg hedder Susanne Enøe Hansen og er autodidakt kunstner og keramiker.
Her hos mig køber du anderledes håndgjort og unika keramik eller akvareller direkte fra Galleri og Butik uden fordyrende mellemled.
I keramikken arbejder jeg med enkeltstående emner, eller i små serier hvor ikke 2 emner bliver ens, så der er oftest tale om keramisk kunst - også kaldet unika keramik.
Ind imellem bliver det også tid til kunsthåndværk inkl. autentiske souvenirs til turisterne - alt er håndlavet her på stedet.
Med naturlig inspiration og aftryk, som jeg oftest finder her i "min" smålandske skov, og med mit helt eget personlige udtryk, skaber jeg mine emner og værker.
Jeg arbejder bl.a. med mine egne filigranteknikker, som startede med udviklingen af min rakufiligran, som efter et par år førte mig videre til min porcelænsfiligran.
Det begyndte under de første afprøvninger af en for mig ny lertype - porcelænspapirleret.
Under disse prøver dukkede der erindringer om barndommens papirklip op, fordi dette ler ikke bare indeholder papirfibre men også minder meget om papir, når det er tyndt udrullet.
Kimen var således lagt til flere papiragtige eksperimenter - og udviklingen, af den teknik og det udtryk som kendetegner min keramik og min stil i dag, var i gang.
I barndommens papirklip var jeg direkte inspireret af eventyrdigteren H.C. Andersens papirklip - i voksenlivets "leg med leret" henter jeg ind imellem inspiration i et af hans eventyr, men oftest "bare" direkte ude i naturen.
Kom med på sightseeing i GALLERIET - hvor du finder et bredt udvalg af min unika keramik og akvareller. I undergrupperne opdelt efter emne finder du også vejledende priser.
Det var den korte præsentation, vil du vide mere om mig, så kom med her: Profil og her: Min Raku.
"Jeg er vild med alt, hvad du laver Susanne. Du bliver med at udvikle din kunnen, du anvender din fantasi helt unikt, og jeg bliver ved med at ønske mig flere af dine produkter.
Hver gang, der kommer noget nyt, så tænker jeg: Ja, selvfølgelig! Kan hun blive ved med at finde på!?"
Dorit....Danmark
"Super nette Leute und schöne Sachen. Sehr zu empfelen."
Roland...Tyskland
"Hvis I synes, at Susanne tager nogle smukke billeder af sin kunst, så skulle I unde jer selv, at se tingene i virkeligheden. Det er en smuk oplevelse! Og det gode er, at det er muligt at anskaffe sig sin egen lille bid af drømmeland."
Jane....Danmark
"Today we went to this location. We loved the location! They are very nice people and make very beautiful creations. We bought something from the shop and we like to buy more int the future. We love to come back next year on holiday and this will be a definite revisit."
Denise....Holland
"Smukke smukke unika arbejder, der forener natur, lethed og brugbarhed på bedste vis."
Anita....Danmark
"Dine ting er simpelthen noget af det smukkeste jeg har set, og jeg har set en del. SUPER."
Michael....Danmark
"Tænk at et menneske kan lave så mange fantastiske ting - Du er et naturtalent af den sjældne klasse - Kæmpe beundring er hvad du får fra mig Susanne!"
Line....Danmark
(Anmeldelser udvalgt fra facebook og google maps).
Lige nu står du på den danske hjemmeside, som jeg selv savnede, da jeg i 2009 tog de første indledende skridt i arbejdet med keramikken.
Jeg håber, at du vil få udbytte af afsnittene Inspiration, Materiale & teknik og Min raku.